PALÆSTINA 1936
Premiere: 17. september
Sprog: Arabisk, engelsk
Genre: Drama, krig
Instruktør: Annemarie Jacir
Skuespillere: Jeremy Irons, Robert AramayoL, iam Cunningham
1936. Mens landsbyer over hele det britiske mandat i Palæstina rejser sig mod det britiske kolonistyre, navigerer Yusuf mellem sit landlige hjem og Jerusalems rastløse energi, længselsfuld efter en fremtid hinsides den voksende uro. Men historien er ubønhørlig. Med et stigende antal jødiske immigranter, der flygter fra antisemitisme i Europa, og den palæstinensiske befolkning, som samler sig i den største og længstvarende opstand mod Storbritanniens 30-årige herredømme, bevæger alle parter sig i en nedadgående spiral mod et uundgåeligt sammenstød i et afgørende øjeblik for det britiske imperium og hele regionens fremtid. ’Oscar-Worthy Palestinian Narratives,’ skriver the New York Times.
MIN KÆRE
Premiere: 17. september
Sprog: Norsk
Genre: Drama, romantik
Instruktør: Erik Poppe
Skuespillere: Leo Magnus de la Nuez, Kristi-Helene Engeberg
MIN KÆRE er en øm og visuelt stærk fortælling om kærlighedens skrøbelighed og længsel. I en lille kystby finder Asle og Gerd hinanden og får en søn sammen. Men lykken bliver kortvarig for som sømand drives Asle af en trang til at søge væk, og Gerd efterlades alene med deres barn, mens afstanden mellem dem vokser. Gennem stilhed, blikke og landskaber skildrer filmen med stor medfølelse tre menneskeskæbner og stiller spørgsmålet: Hvor stor afstand kan kærligheden bære, før den brister?
DOBBELTFEJL
Premiere: 24. september
Sprog: Dansk
Genre: psykologisk thriller
Instruktør: Amalie Næsby Fick
Skuespillere: Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl, Asta Kamma August m.fl.
Et lille lokalmiljø rystes efter et påstået seksuelt overgreb på en teenagedreng begået af hans to skolekammerater. Da den succesfulde ejendomsmægler Anne Sofie opdager, at hendes søn er dybere involveret, end hun først troede, må hun beskytte ham – koste hvad det vil. Det bringer hende på direkte kollisionskurs med hendes mangeårige veninde Sarah og en tredje mor, Ulrikke, i en konflikt, hvor alle tre kvinder kæmper for at redde både sig selv og deres sønner.
'Dobbeltfejl' er et spændingsdrama, der byder på pragtpræstationer af Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta Kamma August i rollerne som filmens tre mødre, der alle kæmper mod løgnens magt. Baseret på bestsellerromanen af samme navn udforsker 'Dobbeltfejl', hvor langt vi er villige til at gå for vores børn.
MONSTERFABRIKKEN
Premiere: 24. september
Sprog: Dansk tale
Genre: Familiefilm, animation
Instruktør: Steve Hudson
Stemmer: Oscar Dietz, Emil Birk Hartmann, Nis Bank-Mikkelsen
Mød det venlige lille monster Lappe-Lars i den topunderholdende og skræmmende morsomme MONSTERFABRIKKEN! Filmen er baseret på den populære bogserie 'Stinghoved' og byder på perfekt efterårsunderholdning for hele familien med historien om et lille monster med et stort hjerte.
I det dunkle slot Kachottenborg bringer en skør professor det ene monster efter det andet til live – blot for hurtigt at glemme dem igen. Den første af hans skabninger, Lappe-Lars, har derfor gjort det til sit ansvar at holde sin skøre monsterfamilie i sikkerhed – og skjult – inden for slottets fire vægge, da han frygter, at blot det mindste tegn på monstrøsitet vil få landsbyens beboere til at brænde slottet ned til grunden.
Planen holder stik, indtil et omrejsende cirkus kommer til byen. Den snedige cirkusmester er desperat efter en ny attraktion, og i Lappe-Lars ser han straks sin næste store stjerne. Vil Lappe-Lars takke ja til cirkussets tilbud om berømmelse og efterlade sin hjælpeløse familie alene over for landsbyboernes vrede?
MONSTERFABRIKKEN er et humorfyldt twist på fortællingen om Frankenstein, som får nyt liv i dette animerede komedie-eventyr for fans af 'Monsters, Inc.', 'Monsterhuset', 'Hotel Transylvania' og Tim Burton.
FLAMMENDE BEGÆR
Premiere: 24. september
Sprog: Islandsk og engelsk
Genre: Thriller
Instruktør: Ugla Hauksdóttir
Skuespillere: Pilou Asbæk Pilou Asbæk, Vigdís Hrefna Pálsdóttir, Joi Johannsson
Den kvindelige vulkanolog, Anna (stærkt portrætteret af Vigdís Hrefna Pálsdóttir) opdager tegn på en nær forestående naturkatastrofe på Reykjanes-halvøen i Island. Da hun præsenterer sine observationer og teorier for sine kolleger og de lokale myndigheder, mødes hun dog af fornægtelse og afvisning. Dybt frustreret og bekymret for den ulmende seismiske aktivitet og potentielle geologiske krise kaster Anna sig ud i et desperat forsøg på at få ørenlyd, før det er for sent.
Hendes dedikation og indædte kamp distancerer hende dog fra sin familie og især sin mand, så da hun møder den pågående og flamboyante danske fotograf, Thomas (Pilou Asbæk) vokser der følelser og et flammende begær frem, som får Anna til at kaste sig ud i en brusende men ikke ufarlig affære.
I hovedrollen som fotografen Thomas ses danske Pilou Asbæk, som mange kender fra sine roller i bl.a. “Slangedræber” og “Game of Thrones”.
Baseret på Sigríður Hagalín Björnsdóttirs roman “Ilden”.
TO LIV
Premiere: 24. september
Sprog: Fransk
Genre: Drama
Instruktør: Hafsia Herzi
Skuespillere: Nadia Melliti, Park Ji-min, Amina Ben Mohamed
Vinder af Bedste kvindelige skuespiller ved Cannes Film Festival.
Fatima er den yngste i en tæt sammentømret fransk-algerisk familie. Hun er en pligtopfyldende datter og en dygtig studerende – men under overfladen kæmper hun med følelser og drømme, der ikke passer ind i de forventninger, hun er vokset op med.
Mens hun bevæger sig mellem universitetets nye frihed og hjemmets faste rammer, bliver hun konfronteret med spørgsmålet: Hvem er hun, når ingen ser hende?
TO LIV er en rørende og nuanceret coming-of-age-fortælling om tro, identitet og modet til at leve sit eget liv – båret af en prisvindende hovedrolle i særklasse.
DIGGER
Premiere: 1. oktober
Sprog: Engelsk
Genre: Drama, komedie
Instruktør: Alejandro G. Iñárritu
Skuespillere: Tom Cruise, Riz Ahmed, Robert John Burke
Den mest magtfulde mand i verden begiver sig ud på en desperat mission for at bevise, at han er menneskehedens frelser, før den katastrofe, han har udløst, ødelægger alting
EVERYBODY DIGS BILL EVANS
Premiere: 1. oktober
Sprog: Engelsk
Genre: Drama
Instruktør: Grant Gee
Skuespillere: Anders Danielsen Lie, Barry Ward, Bill Pullman
Dette er historien om, hvad der derefter skete for en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige og begavede musikere.
Juni 1961, New York City. Den legendariske jazzpianist Bill Evans har fundet sin musikalske stemme og skabt den perfekte trio, herunder bassisten Scott LaFaro, hans musikalske soulmate. Et engagement på Village Vanguard kulminerer i liveindspilningen af to af de største jazzalbum nogensinde – optaget på én og samme dag. Få dage senere omkommer LaFaro tragisk i en bilulykke. Lammet af sorg holder Evans op med at spille for første gang siden sin barndom.
Ved at klippe mellem Bill Evans nutid og fremtid, hans ædruelighed og rus, samt hans forhold til sin familie og sin on/off-kæreste, som deler hans smag for musik og hårde stoffer, skildrer EVERYBODY DIGS BILL EVANS det indre liv og den personlige pris for et plaget musikalsk geni, mens han kæmper for at lære, at en pause nogle gange er en del af musikken.
I hovedrollen som den plagede musiker ses den norske stjerneskuespiller Anders Danielsen Lie.
THE SOCIAL RECKONING
Premiere: 8. oktober
Sprog: Engelsk
Genre: Drama
Instruktør: Aaron Sorkin
Skuespillere: Betty Gilpin, Jeremy Allen White, Mikey Madison
Efter successen med "The Social Network" vender Aaron Sorkin tilbage til Facebook-universet med en historie baseret på de begivenheder, der førte til The Wall Street Journals opsigtsvækkende afsløring af The Facebook Files. Inspireret af virkelige hændelser følger filmen den unge Facebook-ingeniør Frances Haugen (Madison), som sammen med Wall Street Journal-journalisten Jeff Horwitz (White) sætter alt på spil for at afsløre nogle af det sociale medies bedst bevarede hemmeligheder.
DEN FREMMEDE
Premiere: 8. oktober
Sprog: Fransk
Genre: Drama, krimi
Instruktør: François Ozon
Skuespillere: Benjamin Voisin, Rebecca Marder, Pierre Lottin
Den franske mesterinstruktør François Ozon (’Efterår i Bourgogne’) har kastet sig over Albert Camus’ skelsættende roman ’Den fremmede’. En stærk fortælling om en følelsesmæssigt distanceret ung mand, der, anklaget for mord, stilles for retten i det franskkoloniserede Algeriet. Sommeren 1938. Meursault (Benjamin Voisin, kendt fra bl.a. Ozons ’Sommeren ’85’) er en stille og beskeden kontorist i begyndelsen af trediverne. Efter at have deltaget i sin mors begravelse indleder han allerede dagen efter et uforpligtende forhold til kollegaen Marie (Rebecca Marder), som han tilfældigt møder på den lokale badeanstalt - og glider herefter hurtigt tilbage i hverdagens rutiner. Men hans tilværelse forstyrres af den ustyrlige nabo Raymond (en fremragende Pierre Lottin, kendt fra ’For fuld musik’), som trækker Meursault ind i en konflikt med en tidligere elsker. En ulideligt varm eftermiddag på stranden indtræffer en hændelse, der kommer til at udfordre Meursaults moralske habitus. Med sine sanselige sort-hvide billeder er Ozons elegante og mesterligt iscenesatte film en visuelt overdådig nyfortolkning af Camus’ klassiske fortælling om fremmedgørelse og moral. Filmen kaster et nutidigt blik på værket og indfanger både skønheden og den trykkende varme i et samfund på kogepunktet.
BUGBOY
Premiere: 8. oktober
Sprog: Græsk
Genre: Dokumentar
Instruktør: Lucas Paleocrassas
Kan et insekt ændre dit liv? BUGBOY følger Yorgos, en genert teenager med synsproblemer, som kæmper med at finde fodfæste og få kontakt til andre efter forældrenes skilsmisse. Han søger tilflugt i insekternes verden og knytter et stærkt bånd til fårekyllingen Isabella, der åbner hans verden på uventet vis. En varm, morsom og rørende dokumentar om identitet, venskab og mod, som minder os om at selv de mindste skabninger kan hjælpe os med at finde vores plads i verden.
KEN RUSSELL'S THE DEVILS
Premiere: 15. oktober (repremiere)
Sprog: Engelsk
Genre: drama
Instruktør: Ken Russell
Skuespiller: Vanessa Redgrave, Oliver Reed, Dudley Sutton, Max Adrian, Gemma Jones, Murray Melvin
I 1600-tallets Frankrig undergraves fader Urbain Grandiers beskyttelse af byen Loudun mod den korrupte kardinal Richelieu af en seksuelt undertrykt nonnes anklage om trolddom.
The Devils er ikke en film for alle ...
FORNUFT OG FØLELSE
Premiere: 22. oktober
Sprog: Engelsk
Genre: Drama
Instruktør: Georgia Oakley
Skuespillere: Daisy Edgar-Jones, Fiona Shaw, Caitríona Balfe, Bodhi Rae Breathnach, George MacKay m.fl.i
Jane Austens elskede klassiker genfortolket i et storslået romantisk periodedrama om kærlighed, familie og hjertets svære valg.
KLARA AND THE SUN
Premiere: 22. oktober
Sprog: Engelsk
Genre: Drama, Science Fiction
Instruktør: Taika Waititi
Skuespillere: Jenna Ortega, Amy Adams, Mia Tharia
Klara (Jenna Ortega) er en kunstig ven skabt med ét formål: at finde et menneske, hun kan høre til hos. Da hun møder den unge Josie (Mia Tharia), opstår der øjeblikkeligt et særligt bånd mellem dem. Josie og hendes mor (Amy Adams) bærer begge på sorgen efter et stort tab, og mens Klara forsøger at forstå menneskenes komplekse verden, bliver hendes uskyldige nysgerrighed og urokkelige loyalitet et uventet lys i familiens liv.
LA GRAZIA
Premiere: 22. oktober
Sprog: Italiensk
Genre: Drama
Instruktør: Paolo Sorrentino
Skuespiller: Toni Servillo, Anna Ferzetti, Orlando Cinque
En italiensk præsident og nyslået enkemand står over for at skulle træffe karrierens sidste, afgørende beslutninger - med afsæt i moralske dilemmaer omkring eutanasi og benådning af dømte mordere. Samtidig rystes hans privatliv af afsløringerne om hans afdøde kones utroskab - hvilket kaster nyt lys over deres liv sammen under hans sidste år ved magten. Toni Servillo (Sorrentinos helt store stjerne – ikke mindst i ’Den store skønhed) stråler i en mindeværdig, tragikomisk rolle som Italiens præsident i en verden, hvor ordentlighed og ansvarsfuldhed stadig er gangbar mønt. der synes langt fra nutidens politiske virkelighed. Paolo Sorrentinos skiftevis morsomme og gribende fortælling om magt, ensomhed og tvivl åbnede filmfestivalen i Venedig, hvor den helt fortjent hjembragte Toni Servillo prisen for bedste skuespiller.
REJSEN TIL PIEMONTE
Premiere: 29. oktober
Sprog: Svensk
Genre: Drama, komedie, romantik
Instruktør: Alexandra-Therese Keining
Skuespillere: Helena Bergström, Kjell Bergqvist, Björn Kjellman, Kajsa Ernst
Fire venner, der også er nypensionerede, rejser sammen til Italien, hvor Eva (Helena Bergström) har arvet en olivengård. Den oprindelige idé er at få styr på det juridiske og sælge gården. Men når de er der, opstår spørgsmålet: hvad har de egentlig i Sverige at vende tilbage til? Italien har derimod sol, god mad og charmerende landsbyboere. Og er det ikke det, man bør gøre, når man leger på den anden side af livet? Burde man ikke gribe dagen og gøre alle sine drømme til virkelighed?
DE GAULLE: FRIHEDENS STEMME
Premiere: 29. oktober
Sprog: Fransk
Genre: Drama
Instruktør: Antonin Baudry
Skuespillere: Simon Abkarian, Niels Schneider, Thierry Lhermitte, Karim Leklou
De Gaulle: Frihedens stemme er den storslåede afslutning på den todelte fortælling om den franske general Charles de Gaulle.
Anden Verdenskrig rase stadigr, og Frankrigs fremtid står stadig på spil. Mens Charles de Gaulle kæmper for at samle og styrke det Frie Frankrig, må han ikke blot stå imod den tyske fjende, men også navigere i et stadig mere komplekst forhold til de amerikanske og britiske allierede.
Forberedelserne til Casablanca-konferencen er i fuld gang, og udfaldet kan blive afgørende for Frankrigs fremtid.
OVER STREGEN
Premiere: 5. november
Sprog: Dansk
Genre: Drama
Instruktør: Vibeke Muasya
Skuespillere: Ejgil Riis Hansen, Martin Greis-Rosenthal, Lilly Montell
Rørende far-og-søn-drama baseret på en sand historie.
Hvad sker der, når ingen griber ind - før det næsten er for sent?
OVER STREGEN er baseret på virkelige hændelser og er en stærk, gribende og nærgående fortælling om mobning, mod og fællesskab. Men endnu vigtigere en film om en far og søn, der står sammen og viser vejen frem mod håb og styrke.
MARIINKA
Premiere: 5. november
Sprog: Ukrainsk, engelsk, russisk
Genre: Dokumentar
Instruktør: Pieter-Jan De Pue
Unge ukrainere fra byen Mariinka står over for et årti med krig, der splitter deres familier og afsporer deres skæbner. Et episk og visionært mesterværk filmet over 10 år.
‘MARIINKA’ begynder længe før verdens øjne rettede sig mod invasionen. I det østlige Ukraine følger filmen flere unge ukrainere, hvis liv er blevet formet af mere end 10 års krig og konflikt i Donbas-regionen.
Midt i krigen bliver et lovende boksetalent militærlæge, en pige smugler uventede varer over frontlinjen for at overleve, og som i en græsk tragedie kæmper to brødre nu på hver sin side af frontlinjen – mod hinanden – mens deres yngste bror lever i sikkerhed langt fra krigen hos en plejefamilie i USA. Gennem breve, telefonopkald og tavse møder udfoldes en fortælling om tilhørsforhold, national loyalitet og de brudflader, hvor politiske konflikter kan trumfe selv blodets bånd.
Instruktør Pieter-Jan De Pue er en enestående fortæller og svimlende dygtig billedskaber, der med enkle greb forankrer tidløse temaer i vores egen tids barske virkelighed. Med en næsten bibelsk undertone og i et dybt originalt billedsprog indfanger ‘MARIINKA’ den langsomme udslettelse af en by og den voldsomme, tragiske udholdenhed hos dem, der engang kaldte den deres hjem.
EN FARLIG AFFÆRE
Premiere: 5. november
Sprog: Italiensk
Genre: Drama
Instruktør: Ludovica Rampoldi
Skuespillere: Adriano Giannini, Andrea Carpenzano, Pilar Fogliati
En fortælling om begær, bedrag og relationernes skrøbelighed.
Den italienske instruktør og manuskriptforfatter Ludovica Rampoldi debuterer som spillefilmsinstruktør med “En farlig affære”, et intenst og nuanceret drama om kærlighedens komplekse natur og de skjulte lag i det moderne parforhold.
Lea og Rocco mødes tilfældigt på en bar, og en øjeblikkelig tiltrækning opstår mellem dem. Fra det øjeblik begynder en hemmelig affære, der består af flygtige, hemmelige møder på et hotelværelse. Men som tiden går, intensiveres Leas besættelse af Rocco, hvilket får hende til at blande sig mere og mere i hans liv. Historien tager snart en uventet og foruroligende drejning.
Med “En farlig affære” leverer Ludovica Rampoldi et ambitiøst og personligt værk, der stiller skarpt på kærlighedens uforudsigelige natur og inviterer publikum til at reflektere over, hvor lidt vi i virkeligheden ved om dem, vi elsker.
SØNDAGE
Premiere: 12. november
Sprog: Spansk, baskisk, engelsk
Genre: Drama, thriller
Instruktør: Alauda Ruiz de Azúa
Skuespillere: Blanca Soroa, Patricia López Arnaiz, Miguel Garcés
Årets mest prisvindende spanske film.
Vinderen af hovedprisen ved San Sebastián Film Festival og Goya-prisen for ’Bedste film’ (Spaniens svar på Oscar-prisen) er en fascinerende og dybt
rørende fortælling om en ung pige, der tager et valg, som sender chokbølger gennem hendes familie.
SØNDAGE er en stærk og provokerende film om tro, værdier og familie - og om at finde meningen med sit liv.