Se alle programlagte film HER           

 

Glæd dig til...

CPH:DOX 2025 ÅBNINGSGALLA
FACING WAR

Onsdag 19. marts kl. 19:30

'Facing War' om Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO er udvalgt om åbningsfilm på årets CPH:DOX. Den danske Statsminister Mette Frederiksen og tidligere generalsekretær i NATO, nuværende norsk finansminister Jens Stoltenberg, vil efter visningen af 'Facing War' diskutere filmen og fremtidens NATO-samarbejde. Samtalen finder sted til CPH:DOX’ store åbningsgalla i Konservatoriets Koncertsal den 19. marts kl. 19.30, og såvel filmen som den efterfølgende samtale vil via et live-stream kunne opleves her i Biffen.

 

FRANSKE FILM MANDAGE: EN STILHED (UN SILENCE)

Mandag den 17. marts kl. 18:20

Joachim Lafosses fængslende thriller udspiller sig i Metz, hvor Astrid (Emmanuelle Devos) lever et privilégierait liv som hustru til François (Daniel Auteuil), en fremtrædende og mediebevidst advokat. Han nærmer sig et afgørende punkt i en mangeårig, højprofileret sag, hvor han repræsenterer forældrene til en række bortførte børn. Dag og nat venter journalister uden for deres hjem i håb om at tage et billede og få en kommentar fra François. Men husstandens skrøbelige balance begynder at smuldre, da en person fra familiens fortid vender tilbage og indleder sin egen jagt på retfærdighed…

Franske Film Mandage arrangeres i samarbejde med Grand Teatret i København og Institut Français.

Bienvenue au cinéma!

 

FILMKLUBBEN: CYKELMYGGEN OG DANSEMYGGEN

Lørdag den 22. marts kl. 13:30

FILMKLUBBEN er for alle - både børn, unge, ældre og nostalgikere. Personer under 15 år får billetten til halv pris. Det kræver intet medlemskab at se film i FILMKLUBBEN.

Næste film i FILMKLUBBEN er den herlige fortælling om dansemyggen Dagmar, der brænder for sine trin og er lun på Egon. Men Egon brænder for en benhård spurt og vil ud at se verden. Kærligheden må vente til drengetiden er forbi, mener han. 

Efter filmen inviterer vi til fællesdans i Kedelhallen. Alle uanset alder og danseevner kan være med!

 

AALBORG:DOX - KÆRESTEBREVE FRA THY

Lørdag den 22. marts kl. 16:30

Vi varmer op til filmen med en omgang banko på balkonen fra kl. 16:00. Inde i salen vil frontperson, Thomas Bach, introducere filmen om hans forældres kærestebreve og hvordan de har haft indflydelse på deres album.

Med bunken af hans forældres hede kærestebreve i hånden begynder Thomas at skrive Gangers tredje album – en plade, der måske også kan forsone ham med moren, som han ikke har haft kontakt med i flere år. I takt med at brevene bliver til musik – og med hjælp fra farens gamle motorcykelvenner, morens perleveninde og bestyreren af det legendariske lokale Diskotek Bowlerhatten - begynder Thomas samtidig at omskrive sin egen fortælling. Og den starter med en stormende forelskelse!

 

AALBORG:DOX - MIYAZAKI: SPIRIT OF NATURE

Søndag den 23. marts kl. 13:30

I mere end 40 år har den japanske filmskaber Hayao Miyazaki beriget verden med sin fantasifulde og overdådigt smukke tegnefilm. ’Min nabo Totoro’, ’Det levende slot’, ’Chihiro og heksene’ og senest ’Drengen og hejren’ har gjort ham til animé-filmenes absolutte superstjerne. Men lige så kendte hans film er, lige så mystisk er personen Miyazaki selv. Gennem samtaler med Miyazaki, hans søn, venner, samarbejdspartnere og øko-filosoffer som Timothy Morton kommer vi tættere på det beskedne geni og hans indre univers.

 

OPERA I BIFFEN: JÆGERBRUDEN FRA BREGENZ 2024

Søndag den 23. marts kl. 19.00

Jægerbruden er et romantisk mesterværk af Carl Maria von Weber, der bygger på et sagn fra de store tyske skove om ondskab, kærlighedens styrke og det godes magt.

For at kunne gifte sig med sin elskede Agathe sælger jægeren Max sin sjæl for syv magiske geværkugler. Seks af kuglerne vil ramme ethvert mål, Max ønsker. Den syvende kugle derimod er han ikke selv herre over.

Der er indlagt en pause på 10 minutter i visningen.

 

AALBORG:DOX - HÆRVEJEN

Mandag den 24. marts kl. 16:30

Kom med bag kulisserne på dokumentaren.
Location scout Marie Lau Florin og producer Anna von Lowzow deler historier fra arbejdet med filmen – fra de betagende landskaber til de uventede udfordringer undervejs.

To mænd begiver sig ud på et eventyr på Hærvejen – fra Nordjylland ned til Kliplev Kirke nord for Sønderjyllands gamle grænse. Den ene er født på første klasse, den anden er vokset op på bunden af samfundet. Klasseforskellene er til at tage og føle på, når Prins Joachim følges med den bramfri forfatter og mønsterbryder Steffen Jacobsen.

 

BIFFEN CINEMATES: THE OUTRUN

Mandag den 24. marts kl. 18:15

Næste visning i Biffens filmklub, Cinemates, bliver THE OUTRUN med Saoirse Ronan i hovedrollen. Og bedst af alt? Hvis du er 35 år eller derunder får du billetten til kun 65 kr. inkl. en mocktail efter filmen. Så bliver det vist heller ikke billigere.

Saoirse Ronan er intet mindre end fantastisk i rollen som Rona i dette intense drama om afhængighed, bedring og kampen for igen at finde en mening med livet – et håb for noget bedre. Efter at have levet et liv på kanten i London, forsøger Rona at komme overens med sin barske og fortrængte fortid. I sin søgen efter helbredelse vender hun tilbage til den vilde skønhed på sine elskede Orkneyøer, hvor hun voksede op.

Vi byder på en gratis mocktail efter filmen.

 

AALBORG:DOX - HUMAN RACE

Mandag den 24. marts kl. 18:45

Filmen indledes af forsker fra Eske Willerslevs hold Tharsika Vimala, der fortæller om betydningen af genetisk forskning for vores forståelse af menneskelig diversitet og psykiske lidelser, og hvordan videnskaben kan kaste nyt lys over vores fælles historie og identitet

Med professor Eske Willerslev i spidsen begiver et hold af internationale videnskabsfolk sig ud på en monumental mission. De har fem år til at kortlægge arvemassen fra 5.000 mennesker, der har ligget begravet under jorden i hundreder og tusinder af år. Mens DNA-biblioteket vokser, opdager Willerslev og hans hold, at helt ny viden om, hvem vi er, udfolder sig.

 

AALBORG:DOX - TAKE THE MONEY AND RUN

Lørdag den 29. marts kl. 13:30

Take the Money and Talk! Kom til Q&A med kunstneren Jens Haaning og instruktør Ole Juncker 

Alle havde en mening om værket, men var der også en mening med galskaben? Det var det store spørgsmål, der stod og blafrede over hele verden, da den danske billedkunstner Jens Haaning i 2021 lavede sit værk ’Take the Money and Run’ på det aalborgensiske museum Kunsten. Kunstneren havde lånt 550.000 kroner af museet, og meningen var, at han skulle indramme kontanterne i to store rammer for at illustrere årslønnen for henholdsvis en østriger og en dansker. I stedet navngav han værket ’Take the Money and Run’ og gjorde netop det: Tog pengene, løb med dem og nægtede at betale dem tilbage.

 

FRANSKE FILM MANDAGE: L'HISTOIRE DE SOULEYMANE

Mandag den 31. marts kl. 18:20

Souleymane er cykelbud, asylansøger og bor på et herberg for hjemløse i Paris. Han har to dage til at forberede sig på et altafgørende møde, som kan sikre hans fremtid. Samtidig er han pisket til at tjene til dagen og vejen, og på en eller anden måde skal han også finde tid til at ringe hjem til sin kæreste. Førstegangs Skuespilleren Abou Sangare (vinder af Un Certain Regard-prisen for bedste skuespiller i Cannes) yder en imponerende præstation, lige dele sårbar og empatisk, mens instruktør Boris Lojkine doserer sit bevægende, sociale drama med thrillerens rastløse puls.

Franske Film Mandage arrangeres i samarbejde med Grand Teatret i København og Institut Français.

Bienvenue au cinéma!

 

BIFFENS FILMQUIZ

Mandag den 7. april kl. 19 til 20.30
Hvem sagde ''Louis, I think this is the beginning of a beautiful friendship''? Eller hvad var det nu, planeten hed, hvor Luke Skywalker voksede op? Hvis du kender svarene, er du allerede godt på vej til at vinde Biffens splinternye filmquiz!

Den første mandag i hver måned kl. 19 til 20.30 har du mulighed for at teste din filmviden og vinde fede præmier, når Biffen afholder filmquiz på balkonen. Det koster kun 20 kroner pr. deltager, og I kan være op til 5 deltagere på et hold. 

Prøv også...

Nyhedsbrev

Sidste nyt om film og events

BIFFEN I AALBORG

I Aalborg Centrum ligger Biffen Nordkraft - Aalborgs eneste uafhængige biograf. Vi har specialiseret os i små som store filmperler, som ikke altid finder vej til de traditionelle biografer. I vores 3 sale vises der både nye premierefilm og historiske klassikere. Derudover afholder vi filmfestivaler (f.eks. CPH DOX) og arrangerer oplæg og interviews med instruktører og skuespillere m. fl. - altid med den gode film i centrum. 

CINEMATEK OG FILMKLUBBER

Biffen holder filmhistorien i live ved at vise gamle klassikere, kultfilm mm. i 'Cinemateket i Biffen' hver tirsdag aften. Du kan også melde dig ind i  en filmklub, som f.eks. 'De smukke og særlige', der viser premierefilm håndplukket af Biffens personale. Det samme gælder filmene i SeniorBiffen (65+), mens der i Biografklub Danmark og Filmporten vises film, som er anbefalet af filmindustriens folk. Aalborg er en studieby, og Biffen giver studierabat.