BOHEMIAN RHAPSODY: SING-ALONG MED JOHANNA FRIDELL

Søndag den 1. marts kl. 15:00

Oplev filmen om et af de største rock-bands nogensinde i en sing-along-version med besøg af sanger og 'guide' Johanna Fridell, som får hele salen til at swinge, svaje og skråle med!

Bohemian Rhapsody sing-along er en hyldest til Queen, deres musik og deres ekstraordinære forsanger Freddie Mercury, der trodsede stereotyper og konventioner, og blev en af de mest elskede entertainere verden over.
Filmen følger bandets fremgang gennem deres ikoniske sange og revolutionerende lyd, deres nedtur i takt med at Mercurys livsstil ryger ud af kontrol, og deres triumferende genforening ved Live Aid, hvor Mercury, der står overfor en livstruende sygdom, leder bandet gennem en af de mest fantastiske optrædener i rockmusikkens historie.